Desktop Management

Over 12 års erfaring med central styring af pc'er, software distribution, logon scripts, automatisering, pakkeudvikling osv. med teknologier som ThinApp, MSI, MDT og ADon. -->

Windows Server

Kompetence på Windows Server, Active Directory, Group Policies, PKI, cluster, sikkerhed mm. Vi løser alle opgaver indenfor rådgivning, design, implementering, fejlsøgning mm. -->

Citrix

Løsninger baseret på Citrix XenApp (Presentation Server), Web Interface, XenDesktop, Provisioning Server, Access Gateway, Windows Terminal Services og relaterede teknologier. -->

Tid til Windows 7 migrering

Ganske mange virksomheder har endnu ikke gjort deres it-miljø klar til, at understøtte Windows 7, for "der er jo lang tid til 2014", hvor Microsoft stopper supporten af Windows XP helt.

Vi ser dog desværre allerede nu i 2011 en række problemer med Windows XP i relation til nyt hardware som gør, at virksomhederne er nødt til, at sørge for, at Windows 7 som minimum kan anvendes på nye pc'er og det indebærer en række opgaver som fx. at sikre Windows 7 kompatibilitet for det software, som anvendes og understøttelse af Windows 7 i logon scripts og policies mm.

I følge artiklen her, advarer Gartner om, at der ved slutningen af 2011 begynder hard- og software leverandører at droppe supporten for XP: 

"Gartner warned that by the end of 2011, major independent software (ISV) and hardware vendors will have to drop support for all editions of Windows XP. By the end of the following year, newer versions of many applications and critical hardware will not support the aging OS."

De problemstillinger, som vi er stødt på her på det seneste er "Advanced Format" harddiske, problemer med pc'er hvor skærme forbundet via Displayport, der går i dvale og nye typer grafikkort, som ikke er fuldt understøttet med Windows XP. De enkelte problemstillinger er beskrevet nærmere nedenfor.

Advanced Format Hard Drives

Det værste problem med nyt hardware i relation til Windows XP er en ny harddisk type med en anden blokstørrelse, som kommer til ganske snart helt at afløse de harddiske, som vi kender i dag. "Hvad betyder en ændret blokstørrelse for mig," tænker man måske, men hvor en traditionel harddisk skriver data i 512 bytes blokke, så skriver de nye harddiske 4 gange så meget (2 kilobytes) og det er ganske enkelt ikke supporteret med Windows XP jf. KB2510009. I en anden artikel fra Microsoft skriver de:

"Windows XP, Windows Server 2003, and Windows Server 2003 R2 do not support 512e media. While the system may boot up and be able to minimally operate, there may be unknown scenarios of functionality issues, data loss, or sub-optimal performance. Therefore, we strongly caution against this deployment scenario with 512e media."

Problemet er reelt og hvis man tænker sig lidt om, så er risikoen for tab af data til stede, hvis operativsystemet tror, at det skriver data i blokke af 512 bytes men faktisk skrives 4 gange så meget og hvis to programmer samtidig skriver noget indenfor samme 2 kilobyte blok, så vil det gå galt.

Displayport

En kunde har nævnt, at de har haft problemer med nye pc'er, hvor der ikke er en VGA eller DVI tilslutning til skærmen i relation til Windows XP. Når skærmen går i dvale, kan XP ikke vække den igen og de er nødt til, at slukke pc'en og tænde den igen.

Hvis problemet er generelt vil det hurtigt blive større og større, for det gode gamle VGA-stik er absolut på vej ud til fordel for de nye stiktyper.

Nye typer grafikkort

I et forsøg på både at tilbyde kunderne bærbare pc'er med kraftige grafikkort og samtidig forlænge batteritiden er en af mulighederne Nvidias Optimus teknologi, som udnytter Intels indbyggede grafikkort sammen med et kraftigere grafikkort fra Nvidia. Teknologien skifter dynamisk mellem de to grafikkort alt efter hvad der er brug for, men understøttes ikke af XP.

For at få en pc med et Optimus grafikkort til at fungere skal man bestemme sig for i pc'ens BIOS, om man vil bruge den strømbesparende Intel Graphics eller det kraftige Nvidia grafikkort og det kan ikke ændres dynamisk.